Med toget gennem tresserne

I 1960’erne gennemgik de danske jernbaner store forandringer. Talrige privatbaner blev nedlagt – i lighed med nogle af DSB’s sidebaner. Dertil kom nedlæggelsen af en del mindre stationer på de DSB-strækninger, der indgik i det primære jernbanenet, i takt med at fjernstyring holdt sit indtog. Der kom dog også enkelte nye strækninger til i form af Fugleflugtslinjen, og hovedstadens vokseværk afspejledes i nye S-baneafsnit.

I tresserne skete der også markante ændringer med hensyn til togene. På nogle privatbaner dukkede de første Y-tog op, mens andre måtte nøjes med køb af brugte skinnebusser – og de sidste Triangel­-motorvogne forsvandt fra den daglige drift. Hos DSB ophørte dampdriften i takt med, at der anskaffedes stadig flere og større diesellokomotiver med GM-motorer og MH-lokomotiver til det tungere rangerarbejde, mens lyntogssystemet moderniseret gennem indsættelsen af nye, tyskbyggede MA-lyntog.

Endnu i begyndelsen af tresserne anskaffede DSB personvogne af samme grundudformning som de første svejste stålvogne i 1930’erne. Men fra midt i årtiet anskaffede DSB personvogne af en helt ny type, bygget efter fælles retningslinjer fra den internationale jernbaneorganisation UIC. I godstrafikken dukkede flere særlige vogntyper op tilpasset mekanisk losning og læsning af forskellige godsarter, som led i den igangværende mekaniseringen af læsse- og lossearbejdet, og de første standardcontainere kunne ses i godstogene.

Bogen skildrer centrale temaer i denne udvikling, med korte, informative tekster, statistiske oplysninger og masser af farvebilleder – frem for alt fotos, som viser det typiske frem for det specielle. Mere end 99 % af bogens illustrationer er i farver, og flertallet er optaget af nogle af datidens bedste jernbanefotografer. Med bogen hyldes de fotografer, som i sin tid brugte masser af tid og penge (farvefotografering var dyrt!) på at dokumentere udviklingen, samt de foreninger og enkeltpersoner, der siden har sikret bevarelsen af materialet for eftertiden.