Gå til indhold
Tilbage

Bøger

Internationale tog via Jylland

289,00 kr

Produktoplysninger

Forfatter Jens Bruun-Petersen, John Poulsen
Forlag Bane Bøger
Udgivelsesår 2002
Indhold 112
ISBN 9788788632910

Det tredie bind i den populære serie om den internationale persontrafik med tog mellem Danmark og udlandet kommer nu. Det behandler trafikken via Jylland, både den øst-vestgående - Englandsforbindelsen via Esbjerg - og den nord-sydgående, samt forbindelserne sydpå via Storebælt-Fyn.

Englandsforbindelserne via Esbjerg var i mange år en af de vigtige udlandsruter, først betjent med sovevogne, senere med lyntog og så i mange år med Bådtoget Englænderen. Også transittrafikken fra Nordjyske havne til Tyskland kom tidligt i gang, og fik sit største omfang i Nordpilensstorhedstid i 1960'erne.

I årene efter 2. verdenskrig måtte den internationale trafik mellem Danmark og Vesteuropa omvejen over Fyn, indtil Grossenbrode-ruten tog over midt i 1950'erne. I mange år derefter havde Fynboerne deres egne internationale tog til Hamburg.

Også de mest undseelige internationale tog, der kørte på den sydlige del af den jyske vestbane, er behandlet i dette bind.

Hovedvægten i bogen er lagt på at skildre omfanget af trafikken, typisk køreplaner, oprangeringer og vognbenyttelse, herunder et overblik over Det internationale Sovevognsselskab CIWLs og en række udenlandske selskabers vogntyper.

Websitet anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Læs mere her.

Ok